Er kvoter kun for fisk?

Indlæg til Sermitsiaq erhverv:

Er kvoter kun for fisk?

Af IAs ligestillingsordfører, Naaja Nathanielsen

IAs landstingsgruppe siger ja til kvoter på kvindelige bestyrelsesmedlemmer, fordi det er sund fornuft. Lad os med det samme slå fast, at vores ”ja til kvoter” kun angår offentligt ejede virksomheders bestyrelser.

Er kvoter og kvalifikationer hinandens modpoler?

Hovedargumentet fra nej-sigere er, at kvoter vil medføre tvivl om en kvinde reelt er kvalificeret til at besidde en bestyrelsespost. IA tror ikke på, at en ”kvindekvote” på 40 % vil sænke det faglige niveau i bestyrelserne. Vi mener, det er muligt at spotte velkvalificerede kvinder i dagens talentmasse, svarende til mindst 40 % af bestyrelsesposterne. Kvinder udgør i dag en stor andel af de veluddannede, både her og i udlandet. Så selvfølgelig er det muligt at udpege kvinder der har deres kvalifikationer i orden. At påstå at der ikke findes nok kvalificerede kvinder er et ganske enkelt udtryk for uvidenhed eller uvilje. IA mener ikke at antallet af inkompetente kvinder er større end antallet af inkompetente mænd. IA taler ikke for at udpege kvinder uden kompetencer, men at man får øjnene op for de kompetente kvinder, der allerede findes.

Er kvoter nedværdigende for kvinderne?

Kvoter er ikke nedværdigende, for de der tror, at der er rigeligt med velkvalificerede kvinder. Det er blot et instrument i arbejdet for at øge ligestillingen i samfundet. En gennemgang af de aktuelle bestyrelsessammensætninger er nedslående og pinlig læsning, for et parti som IA der vægter ligestilling højt. Ud af 16 bestyrelser har 4 (dvs. 25 %) slet ingen kvinder. Der er kun fundet plads til 20 kvinder ud af i alt 95 bestyrelsesposter. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at 7 ud af de 20 kvindelige bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter – og dermed valgt af deres kollegaer.

Vil ligestillingen ikke ske af sig selv?

I Grønland har vi en ligestillingslov og et ligestillingsråd, og Selvstyret skriver i deres retningslinjer for udpegelse af bestyrelsesmedlemmer, at der tages hensyn til ligestilling. På trods af alt dette er der ikke ligestilling i bestyrelser. Nogle mener, at det skyldes at kvinderne ikke har ambitioner om magten. IA tror ikke på denne påstand. Dette bakkes bl.a. op af en DJØF rapport fra 2008, ”køn og ledelse”. Rapporten understreger at kvinder har de samme ambitioner som mænd, men at kvinders kvalifikationer underkendes i forhold til mændenes. IA mener, at det til enhver tid vil være muligt at finde egnede kvinder med interesse i bestyrelsesarbejde. Det handler dybest set om netværk. Inden for ligestillingsområdet taler man om ”Rip, Rap og Rup-effekten” – det dækker over, at man er tilbøjelig til at vælge personer, der ligner en selv. I Selvstyrets retningslinjer for udpegning til bestyrelser står der, at ” eksisterende bestyrelsesformand og næstformand udarbejder indstillinger til bestyrelsessammensætningen forud for den kommende ordinære generalforsamling. Vi må da spørge: Hvor mange ambitiøse, dygtige, unge grønlandske kvinder mon de nuværende bestyrelsesformænd og næstformænd kender? IA mener, at der i selve systemet er indbygget en barriere i forhold til at identificere de kvalificerede kvinder, der findes, og som kan og vil bestyrelsesarbejde.

Det er noget sludder at påstå at kvindekvoter vil svare til at udpege personer med en bestemt partifarve. Partimedlemmer forventes at repræsentere bestemte typer af holdninger. Men kvinder agiterer ikke for bestemte holdninger eller emner. Man vælger ikke sit køn, men man vælger et parti.

I sidste uges erhvervsleder skriver Demokraterne, at kvoter bør gælde fisk men ikke kvinder. IA er ganske uenige. Sammenligningen med fiskekvoter er faktisk meget velvalgt. Kvoter kan bruges til at opdyrke en bestand og pleje den og sikre, at der kommer flere. En fiskekvote betyder jo ikke, at de fangede fisk smager dårligere. Kvoter og kvalifikationer er ikke hinandens modpart. 

Forfatter:
Naaja Nathanielsen
nana@inatsisartut.gl

Relaterede sider

Er kvoter kun for fisk?

IAs landstingsgruppe siger ja til kvoter på kvindelige bestyrelsesmedlemmer, fordi det er sund fornuft. Lad os med det samme slå fast, at vores ”ja---

Oprettet: 11-05-2010 Keywords:erhverv, ligestilling Mere........

En kvindelig iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien!

Langt hovedparten af de personer, som får iværksætter-støtte fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) er mænd. GTE udtaler til KNR at de ikke ved---

Oprettet: 27-04-2010 Keywords:erhverv Mere........

Bortsmidt tøj uacceptabelt

Pressemeddelelse Uacceptabelt at bortsmide tøj !

Oprettet: 18-02-2010 Keywords:erhverv Mere........

§36 - Prostitution i Grønland

1.Har Naalakkersuisut et overblik over prostitutionens omfang i Grønland? 2.Hvilken holdning har Naalakkersuisut til forekomsten af prostitution i---

Oprettet: 20-01-2010 Keywords:social, erhverv, §36 Mere........

2 skridt frem og 3 tilbage

Det er med stor forundring, vi hører rygter i pressen om, at Landsstyret vil indsætte Lars Emil Johansen i Air Greenlands bestyrelse, hvor den---

Oprettet: 16-04-2009 Keywords:erhverv Mere........

Jeg kan ikke acceptere lukning af indhandlingssteder

Royal Greenland’s prioritering af sine udenlandske aktiviteter rammer de grønlandske fiskere igen. Det er for let bare at lukke indhandlingssteder---

Oprettet: 20-01-2009 Keywords:fiskeri, erhverv, landsting Mere........

§36 - Finansieringen af erhvervsudviklingen

Oprettet: 15-01-2009 Keywords:erhverv, finans Mere........

§36 - Finansieringen af erhvervsudviklingen

1. Hvilke visioner har Landsstyret for finansieringen af erhvervsudviklingen i Grønland, nu de kommunale erhvervsudviklingsselskaber i de nye---

Oprettet: 15-01-2009 Keywords:erhverv Mere........

§36 - Tilskud til Arctic Greenfood

1. På hvilket grundlag agter Landsstyret at reducere det årlige tilskud til Arctic Green Food for de næste fire år med henblik på en fjernelse af---

Oprettet: 16-12-2008 Keywords:erhverv, fiskeri Mere........

AGF: Vigtigt med rigtige oplysninger

AGF burde kunne give bedre indhandlingspriser til fangerne og fiskerne. Fra Serviceaftalen i 2007 fik AGF i gennemsnit 277.000 kr. pr. måned til---

Oprettet: 29-11-2008 Keywords:erhverv, fangst, fiskeri Mere........

§36 - Grønlands Hjemmestyre ejede aktieselskabers gæld

1. Hvor meget skylder de af Grønlands Hjemmestyre ejede aktieselskaber til pengeinstitutter eller andre institutter der yder lån i Grønland og i---

Oprettet: 23-09-2008 Keywords:erhverv Mere........

§36 - Hvor lang er planerne til etablering af et udnyttelsesselskab for biologiske ressourcer i form af enzymer?

Begrundelse: Jeg er bekendt med, at det i Landstingslov nr 20 af 20. november er nævnt, at landsstyret kan bemyndiges til at indskyde Grønlands---

Oprettet: 11-08-2008 Keywords:erhverv Mere........

§36 - Neqi A/S

I henhold til § 36, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden, fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål: 1. Hvad agter---

Oprettet: 16-06-2008 Keywords:erhverv Mere........

§36 - Rederier, der har fået tildelt torskekvote

I henhold til § 36, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende tematiserede spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål til---

Oprettet: 05-06-2008 Keywords:fiskeri, erhverv Mere........

BSU – ESU

Nogen at det sager det kommende stortkommuner er på vej til at overtage fra Hjemmestyret er BSU-ESU. Det er efter min opfattelse på tide, at vi---

Oprettet: 04-04-2008 Keywords:erhverv Mere........

Air Greenland i turismeudvikling

Synes landsstyret det er i orden, at hjemmestyrets bevilling til turismeudviklingen for hele landet alene bruges til udvikling af turismeaktiviteter,---

Oprettet: 17-03-2008 Keywords:erhverv Mere........